Solbærlikør

Solbærlikør med solbær fra private haver og lokale plantager.

Har været undervejs siden 2022 og er med bær fra 2022, 2023 og 2024.

Der er i alt tappet 340 flasker fra batchet.

Likør med solbær

Solbærlikøren består af smagen fra mange kilo håndplukkede solbær fra ’22 og frem. Solbærrene er fra flere private haver og mestendels fra Myseregaard i Rutsker.

På Myseregaard har Trine Pihl sit værksted. Hun er både skrædder og kunsthåndværker. Hendes arbejde kan du læse mere om på www.trinepihl.dkwww.trinepihl.dk

Solbærlikøren er det, vi kalder for en tør likør. Der er en intens smag er solbær i den og ingen sukkersirup.

Solbærlikøren er letanvendelig i en drink. Spæd den op med lidt danskvand, tonic eller kombinér den med en klassisk gin og tonic for et ekstra twist.

Alternativt er solbærlikøren anvendelig i en spritz.

Solbær har en kraftig, syrlig og lidt sød smag – nogle vil sige, den er lidt "voksensmag".
Solbær er en klassiker med både historie og gode sommerminder. Derfor er solbærlikøren også lavet til voksne med smagen for solmodne solbær.

Små bær med stor historie

Solbær (Ribes nigrum) er meget mere end bare små mørklilla bær. De har en rig historie, en karakteristisk smag og utallige anvendelsesmuligheder – både i køkkenet og som naturens egen lille sundhedseliksir.

En bær med dybe rødder

Solbær har været en del af den europæiske kultur i flere hundrede år. Allerede i middelalderen blev bærrene dyrket i klosterhaver og brugt som naturlægemiddel mod blandt andet forkølelse og feber. I Danmark kan man finde omtale af solbær helt tilbage i 1600-tallet, hvor de spillede en rolle i datidens urtebøger og lægekunst.

Også i England og Frankrig fik solbær stor betydning. Især i Bourgogne-regionen blev bærrene brugt til at fremstille den ikoniske solbærlikør Crème de Cassis, kendt fra den klassiske drink "Kir".

Solbær i krigstidens Storbritannien

Under 2. verdenskrig fik solbær en særlig plads i briternes hjerter. Med mangel på importerede citrusfrugter trådte solbær til som en vigtig kilde til C-vitamin. Regeringen iværksatte en landsdækkende indsats, hvor solbærsaft blev produceret og delt gratis ud til børn. Den dag i dag vækker smagen af solbærsaft barndomsminder hos mange briter.