FALK Bornholm
Likører, honningsyp og vodka
Danmarks måske mindste spiritus-produktion
FALK Bornholm (est. 2020) er en dansk nano-produktion af spiritus i høj kvalitet.
Smagen er altid fra lokale, håndplukkede råvarer, som er skånsomt behandlede. Der plukkes i private haver, skove og på Naturstyrelsens områder samt anvendes restprodukter fra andre, lokale fødevareproduktioner.
Fra frugt til flaske
Produktionen er "fra frugt til flaske", og hver proces er håndholdt fra pluk, bearbejdning til tapning og etikettering.
Derudover er FALK Bornholm en af de få kvindeejede spiritusproduktioner i landet, hvor Line Falk selv står for produktudvikling, indsamling af råvarer, produktion, markedsføring og alt det andet.
Likørerne smager af de naturlige råvarer og har en ren, genkendelig smag, der er velegnet til, at likøren både kan nydes rent og i cocktails.
Vodka med naturens egne mineraler
Selve spiritusbasen i FALK Bornholms likører den egenproducerede vodka.
Vandet til vodkaen er hentet fra Smålyngsværket. Danmarks bedste drikkevand. Vandet renses skånsomt uden omvendt osmose, så de naturlige mineraler og salte fra vandet er bevaret i spiritussen. For når vores drikkevand smager så godt, hvorfor så fjerne al smagen derfra?
440 flasker på 3 år
En nanoproduktion af likører, som kun har små fra håndplukkede ingredienser fra den nærliggende natur, giver en lille produktion af spiritus i forskellige smagsvarianter.
Hvert batch resulterer i max 440 flasker.
Der produceres i år 4168 flasker, og der sælges vodka i bulk direkte fra produktionen til udvalgte restaurationer.
Og fordi det er produktion fra bunden, så giver arbejdet med langtidsmaceration af råvarerne en gennemsnitlig produktionstid på 3 år pr. likør.
Julemarkeder på Bornholm 2025
Her kan du se kalenderen for de julemarkeder på Bornholm, FALK Bornholm deltager i i år.
I år får jeg bl.a. hjælp af min mand og min veninde Christine, så FALK kan være repræsenteret flere steder samme dag.
Jeg håber, I tager godt imod dem igen i år.
Da FALK Bornholm ikke har kapacitet til at besøge julemarkeder udenfor Bornholm i år, kan du købe likørerne, honningsyppen og vodkaen over min webshop, hvis du ikke er på Bornholm i november og december.
Den bornholmske spritus' historie
Likørerne, der produceres hos FALK Bornholm, beror på den gamle, bornholmske brændevinstradition, hvor smagen er én råvare pr. flaske og med fokus på den rene, enkle smag.
Hvor man i det øvrige Danmark har drukket bjesk, kryddersnapse og akvavit, skiller den bornholmske brændevinstradtion sig markant ud ved både at være ældre og sødere.
Her på Bornholm har man før i tiden anvendt honning i spiritussen, og på samme måde arbejder jeg med bl.a. at fermentere de enkelte råvarer i vildgæret honning og trække sirup på den måde inspireret af metoder fra middelalderen.
Cocktails
Naturligvis kan både vodkaen og likørerne også bruges til at lave cocktails med!
Spiritussen fra FALK Bornholm produceres, så den både kan nydes rent og anvendes i drinks.
Den hurtige, nemme drink er at blande likøren med danskvand, tonic eller cava i blandingsforholdene 1:1.
Du kan også spæde 2-4 CL likør oveni en klassisk gin og tonic.
Hvis du vil lave en decideret cocktail, kan du følge opskrifterne på bl.a. wildberry bramble, rhubarb sour og elderflower spritz, som er skrevet ned med ingredienslister og trin-for-trin guides.
Flasker med historier i
Den bornholmske spiritushistorie er unik og skiller sig ud fra de traditioner for brændevin, man har haft i det øvrige Danmark:
På Bornholm siger nogen, man drukket honningsyp siden vikingetiden, og honningsyppen er den dag i dag fortsat den snaps, vi her på Bornholm drikker til den saltstegte sild og røgede fisk og altid til julefrokosten.
Hvor man fx i Jylland har drukket akvavit og bjesk, har man på Bornholm ikke haft tradition for at blande smagene sammen. Her lavede man før i tiden kryddersnapse på kun én smag ad gangen.