Kirsebærlikør
Sorte og røde fuglekirsebær fra private haver og Naturstyrelsens områder på Bornholm. Tønden med essens blev opstartet i 2022.
Kirsebærlikøren er udsolgt fra lageret, men kommer igen til julen 2025.
Kirsebærlikøren
Kirsebærlikøren er produceret med håndplukkede kirsebær fra store skove og private haver på Bornholm. Kirsebærlikøren egner sig godt til årets julefrokoster, til risalamanden og konfektens mørke chokolade.
Kirsebærlikøren blev påbegyndt i 2022 med kirsebær fra Randkløve tæt ved Gudhjem. I 2022, 2023 og 2024 er der blevet plukket og produceret flere essenser til likøren for at sikre den dybe, røde og fyldige smag af solmodne kirsebær.
På Bornholm vokser der utroligt mange sorte fuglekirsebær. De genkendes let ved en kraftig smag og farve i saften. Stenen i fuglekirsebær er større end i de kirsebær, man normalt køber i supermarkedet, og stenene er besværlige at få ud af bærret, så derfor anvendes de sjældnere i madlavning.
Smagen af kirsebær er skarp, sødmefuld og skøn at anvende i en likør. Viskositeten i likøren er tynd og let.
Likør med fuglekirsebær
Efterhånden som årene går får jeg faste plukkeaftaler og steder, jeg går hen og plukker kirsebær.
I Randkløve ligger der et hus med en stor, gammel have helt ud mod vandet. Her er jeg forbi et par gange hvert år i sensommeren sammen med min veninde Christine for at plukke særligt kirsebær og brombær.
Ude på Naturstyrelsens områder er der steder, hvor der står kirsebærtræer, jeg også har fået lov til at plukke af. Når jeg er ude at køre og kommer forbi de steder, holder jeg tit ind til siden og bruger en times tid på uplanlagt at plukke af de sorte kirsebær.
Der er private haver, hvor jeg hvert år også er forbi for at plukke kirsebær i. Særligt i Saltuna står en gammel gård med den med fantastiske udsigt og en helt eventyrlig have - her vokser der både brombær, kirsebær, hyldeblomster og sødskærm, jeg har lov at plukke.
Og i Rutsker er der en stor gård langt ude på landet, hvor de bl.a. har en flok dværgfår. Her står der en masse kirsebærtræer, jeg har lov til at klatre op i og plukke fra.
Normalt bruger jeg ikke sukker i produktionen af kirsebærlikøren, men når solen skinner, og der er varmt, strør jeg sukker over bærrene, inden jeg sætter låget fast på spandene. De her små får er super frække, og de klatrer både op ad stigen sammen med mig og spiser kirsebærrene, hvis låget ikke sidder ordentligt fast. Får at undgå kirsebærrene bliver dårlige i varmen, bruger jeg sukkeret til at konservere med, imens jeg er ude at samle ind.
Cherry Christmas
3 Cl Rye whisky (gerne Rittenhouse)
2,25 CL FALK Bornholm Kirsebær
2,25 CL citronsaft
1,5 CL kanelsirup (Alm sirup kan også bruges)
1,5 CL æggehvide (kan undlades, men så kommer der ikke den fine skum på toppen)
Alle ingredienserne kommes i en shaker,
dry-shakes i 20 sek (uden isterninger).
Herefter kommes isterninger i, og der shakes
igen i 20 sek.
Straines/ sies over i et afkølet glas.
Garnish evt. med en citrontwist eller amareno kirsebær.
De bornholmske fuglekirsebær
På bornholmsk hedder de 'tjøssebær', fordi de hænger to og to i et V og 'tjøsser' hinanden.
Kirsebær er faktisk en stenfrugt og ikke et bær, selvom navnet måske kunne få én til at tro det. De hører til Prunus-slægten og er i familie med blommer, abrikoser og ferskner. Der findes flere hundrede forskellige sorter af kirsebær.
Fuglekirsebær blev oprindeligt bragt til Danmark udefra, men har efterhånden spredt sig og vokser nu naturligt i mange af landets skove. Sødkirsebær, som stammer fra fuglekirsebær, blev allerede dyrket i Rom før vores tidsregning og kom sandsynligvis til Danmark i den tidlige middelalder. Surkirsebær, derimod, kan ofte findes i hegn og skove, hvor de har spredt sig fra dyrkede områder.
Surkirsebær dyrkes især til industrielt brug, og de deles typisk op i to slags: de storfrugtede sorter, som skyggemorel og kelleriis, der bruges til marmelade, saft og konserves, samt de småfrugtede sorter som stevnsbær, der primært anvendes til vin og likør.
Stevnsbær er den mest udbredte surkirsebærsort i Danmark og blev i 2014 dyrket på omkring 1300 hektar. I højsæsonen producerer Danmark nok surkirsebær til at dække sit eget behov – og eksporterer endda en del af høsten. Høsten foregår typisk i midten af august med store maskiner, der både ryster træerne og samler frugterne op. De største maskiner kan faktisk klare helt op til 300-400 træer i timen! De fleste sorter bestøver sig selv, så de kan sætte frugt uden hjælp fra andre træer.
Fuglekirsebær på Bornholm
Fuglekirsebær trives særligt godt på Bornholm, hvor de har en lang historie og er en vigtig del af øens landskab. Bornholms milde klima og kalkrige jordbund giver gode vækstbetingelser for kirsebærtræerne, og man kan finde dem både i skove, langs veje og i gamle haver.
På Bornholm har fuglekirsebær længe været en naturlig del af floraen, og de er i dag så udbredte, at de nærmest betragtes som en del af øens vilde natur. Træerne blomstrer smukt i foråret med hvide blomster og danner senere de små, mørkerøde eller sorte kirsebær, som både fugle og mennesker sætter pris på.
Fuglekirsebær har en lang historie på Bornholm, hvor de har været en del af landskabet i århundreder. Her er nogle historiske fakta om fuglekirsebær på øen:
Middelalderens kirsebærhaver
Fuglekirsebær blev sandsynligvis indført til Bornholm i middelalderen, enten af munke eller handelsfolk. Øen havde tætte forbindelser til både Hansestæderne og resten af Østersøregionen, hvor kirsebær allerede var kendt og dyrket. Klostre og herregårde kan have været nogle af de første steder, hvor træerne blev plantet systematisk.
Naturlig spredning og skovbrug
Fuglekirsebær har over tid spredt sig vildt på Bornholm og er nu en fast bestanddel af mange skove. Træet trives særligt godt i øens kalkrige jord og ses ofte i lysåbne områder som skovbryn og enge. Især i Almindingen, Danmarks femtestørste skov, kan man finde mange fuglekirsebærtræer.
Kirsebær i bornholmsk tradition
Fuglekirsebær har ikke kun været en del af naturen, men også af bornholmsk kultur. Kirsebær blev tidligere brugt i hjemmelavede safter, syltetøj og frugtvine. Bornholm har en lang tradition for at fremstille kirsebærvin, som stadig produceres i dag – dog oftest på surkirsebær som stevnsbær.
Fuglekirsebær i bornholmsk dialekt og sagn
I gamle bornholmske dialekter har kirsebær haft flere betegnelser, og der findes også lokale sagn, hvor kirsebærtræer spiller en rolle. Et eksempel er historier om "Kirsebærpigen," en figur fra folkemunde, som siges at vogte over de vilde frugttræer i skovene.
Moderne betydning og bevaring
I dag bliver de vilde fuglekirsebær på Bornholm anerkendt som en vigtig del af øens biodiversitet. Der er fokus på at bevare gamle, fritvoksende kirsebærtræer, da de understøtter mange insekter og fuglearter.